|
På denne side kan du læse lidt om, hvorfor
Thise Friskole er noget særligt for de børn og deres forældre, der vælger
at tilbringe en stor og vigtig del af deres tilværelse her.
Thise Friskole er en grundtvig-koldsk fri-
Skole, der blev stiftet i 1979 og som i dag fremstår som Øst- og
Nordsallings eneste alternativ til folkeskolen.
Thise Friskole er en skole fra børnehave-klasse og til 9. klasse.
Der går i øjeblikket ca. 90 elever på friskolen.
|
 |
 |
Se også
"Skolefolderen", her finder du også oplysninger om skolepenge m.m.
Friskolen driver Thise Børnehave. Børnehaven er en
privat institution, som tilbyder pasning af børn fra 2½ år til skolestart.
Børnehaven og Thise Friskole har et tæt samarbejde, hvor vi lægger vægt på
motorik og udeliv. Børnehaven har direkte adgang til Friskolens hal.
Læs mere under "Børnehaven" |
Friskolen er en åben skole, dvs. at friskolen også er åben efter skoletid.
Der er fritidsordning for bh – 3. kl. og juniorklub for 4. – 9. kl. Dette
tilbud er indeholdt i familiebetalingen. Derudover tilbydes efter skoletid
skolefodbold, styrketræning og kidsvolley i samarbejde med den lokale
idrætsforening M88.
|
 |
|

|
Der er ansat i alt 8 lærere på Friskolen.
Friskoleleder er Dan Otkjær.
Thise Friskole har samtidig en bestyrelse. Bestyrelsen vælges for to år ad
gangen på friskolens generalforsamling, der består af forældre til børn på
friskolen. Alle forældre kan opstille og alle har valgret.
Formand for bestyrelsen er
Henning Just. |
|
Undervisningen.
At vælge en friskole frem for folkeskolen, kan være en svær beslutning, der
ikke kan gives et entydigt svar på. Nogle vælger friskolen pga.
beliggenheden tæt på bopælen, andre pga. friskoleånden og andre igen pga. de
mange tilbud, friskolen kan give, og som ikke findes i folkeskolen.
Thise Friskole følger folkeskoleloven ligesom alle andre skoler og stiller
derfor de samme krav, som der stilles i ”Fælles Mål” udarbejdet af
undervisningsministeriet.
|

|
|
 |
Vi vil her forsøge at give vores bud på, hvad der ud over folkeskoleloven
gør Thise Friskole til et anderledes og godt alternativ.
På Thise Friskole vægter vi:
• Et højt fagligt niveau i dansk,
matematik, sprogfag og naturfag.
• At vores børn lærer at være sociale
• Idræt, motion og fysisk velvære
• De musisk- kreative fag
|
|
Herudover kan Thise Friskole tilbyde:
• Et trygt undervisningsmiljø, hvor nærvær
og åbenhed er nøgleordene
• Gode fysiske rammer tæt på skov
og fjord
• Lejrskole i 1. / 2. , 4. / 5. og 7. / 8.
• Svømning for bh. til 7.kl – hvert år
• Morgensamling og morgensang
hver dag, hvor også fortælling indgår
• Tværfaglig samarbejde såvel som
samarbejde på tværs af klassetrin
|
 |
|
 |
Om skolens sociale liv.
Som Friskole stiller vi krav til ikke kun vores elever, men også til jer som
forældre. Ligeledes forventer vi, at I som forældre stiller krav til os. Det
er den eneste måde vi kan blive bedre sammen på.
Vi lægger derfor vægt på et godt skole-hjem samarbejde. Vi har årligt et
forældremøde og to forældresamtaler.
Som nævnt indledningsvis vægter friskolen åbenhed, at friskolen er et godt
sted at være for såvel børn, forældre og medarbejdere.
|
|
Friskolens årskalender er derfor også
præget af en lang række tilbud til jer som familier eller til jeres børn
alene. Vi forventer selvfølgelig et engagement fra jeres side, men er også
klar over at alle familier ikke kan deltage hver gang. Vores holdning er, at
friskolen skal være samlingspunkt for forældre og deres børn – hvor
forældrene kan få lov til at være aktive med deres børn, noget vi ikke ser
så meget af i dagens fortravlede Danmark.
|
 |
|
 |
Ikke alle børn er ens.
På friskolen tager vi udgangspunkt i det enkelte barn men vægter samtidig
fællesskabet og det at lære vores børn at være sociale.
Vi ved at ikke alle børn er ens, nogle er store, nogle små. Nogle lærer
hurtigt, andre langsomt osv... Sådan er vi så forskellige – heldigvis.
|
|
Vigtigst er, at I som forældre ved, at Friskolen til enhver tid tager jeres
barn alvorligt og forsøger at hjælpe, dersom der er et behov herfor.
Skulle I være interesserede i at hører mere om Thise Friskole er I velkomne
til at kontakte skolen og eventuel aftale en tid for et uforpligtende besøg.
|
 |
|

 |
Skelsættende årstal:
|
1979: |
Friskolen oprettes. |
|
1988: |
M 88 oprettes. |
|
1996: |
Hallen indvies. |
| 2000: |
Nye lokaler. 3 klassevæ-
relser og "Glashuset". |
| 2007 |
Skolen overtager driften af Sundsøre
Børnehus
Overbygningstilbud etableres med start af 8. kl. |
|
2007
2008 |
Renovering at 1.sal |
|
2009 |
Indgår samarbejde med nystartede Thise Vuggestue |
 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Se flere billeder i
Billedgalleriet. |
|